Om

Hvem er vi?

Lidt om os:

En familie på fem, der alle er utrolige glade for hunde. Lars, Helle og tre børn, Simon, Stine og Thomas.

Lars:

Jeg er en ivrig jæger og hundesportsmand. Der har været jagthunde omkring mig i hele livet. Min først hund var en weimaraner, den næste en ruh. hønsehund, nr. 3 var en ruh. gravhund og da blev min interesse for at jage med den lille slider for alvor vakt, i sær jagt med drivene hund blev jeg bidt af. Siden har der været en del gravhunde, nogle er gået bort. For tiden har vi 2 tæver og 1 han, alle bliver brugt flittigt på jagt. Ud over de tre gravhunde har vi en Field Trial-Cocker Spaniel.

Af jagtformer er der ingen som jeg ikke kan lide, dog er der tre former som jeg holder mest af : jagt med drivene hund, elgjagt med løshund og pyrshjagt, alle helst med gode kammerater eller alene.

Helle:

Jeg har også haft hund det meste af mit liv. Jeg tager mig af trimningen af vores gravhunde og det er også mig, der går med dem, når de skal udstilles. Jeg nyder at se, hvor meget børnene har ud af, at være sammen med hundene – og omvendt. Der bliver leget, tumlet, gået ture og kælet. Både hvalpe og børn har godt af hinanden under deres opvækst.

Vi plejer at have et kuld hvalpe om året, så det er ikke et stort opdræt.